Hvilken virksomhedsform kan du vælge? Bliv klogere her

Som selvstændig kan du vælge mellem flere selskabsformer, når du skal have stiftet virksomhed. Du kan f.eks. stifte et anpartsselskab, læs mere om mulighederne her: Læs mere på bogmarkedet.dk

Der er flere forhold at overveje, når du skal vælge selskabsform: 

  • Det skal passe til den måde, du gerne vil drive virksomheden på
  • Selskabsformen skal tage højde for eventuelle risici virksomheden udsættes for
  • Hvordan er konkurrencen og situationen på markedet i forhold til dine produkter eller services?
  • Hvem er ejer af virksomheden? Er der flere ejere? Hvordan skal ejerforholdet struktureres?
  • Skal der være en bestyrelse?
  • Hvilke skattevilkår er gunstige for virksomheden?
  • Hvordan hæftes der ved konkurs eller andre tab i virksomheden?

Personligt firma

Den mest enkle måde at starte virsomhed på er at stifte en enkeltmandsvirksomhed, som er personligt ejet. 

Der er ingen krav, så det er nemt at gå igang. Registreringen foregår hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du skal have et CVR-nummer, som bruges til at indberette told, skat og moms. 

Et personligt firma kan være en fordel at starte ud med, da der kan gå tid, før virksomheden begynder at give overskud. Når det sker, kan man drøfte med en advokat eller revisor om at lave virksomheden til et ApS.

Du hæfter personligt som ejer med alt hvad du ejer, og det du kommer til at eje fremover, dvs. din bil, dit hus, værdipapirer eller lignende aktiver. Din private økonomi og virksomhedens økonomi hænger sammen og det kan derfor være en risiko ved en personligt ejet virksomhed. 

Anpartsselskab eller aktieselskab

I et ApS eller A/S kan du adskille firmaets økonomi fra din privatøkonomi. Du hæfter dog stadig på nogle områder, f.eks. over for din bank, som kan stille dette som betingelse. 

Et anpartsselskab og et aktieselskab kan stiftes alene eller med samarbejdspartnere.

Der skal indskydes 400.000 kr. i et A/S og 40.000 kr i et ApS, enten i form af penge eller værdier svarende til beløbet. 

Du kan få detaljeret rådgivning af en advokat på forskellen mellem de to kapitalselskaber. Advokaten kan også kan hjælpe dig med alt det juridiske ved stiftelsen af selskabet, som kan være ret kompliceret. 

I forhold til hæftelse, er det kun selskabet, der hæfter for gælden i selskabet. Det kan dog sagtens være, at kreditorer ønsker at du kautionerer for selskabets gæld – og på den vis kommer du også til at hæfte personligt. 

Troværdighed ved ApS og A/S

Din virksomhed skiller sig ud med selskabsformen ApS eller A/S i firmanavnet. Det signalerer en professionel tilgang, da selskabet som minimum har en kapital på 40.000 kr. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *